tirsdag den 8. december 2015

9. december

Kendt som GREVEN og redaktør af en brevkasse hvor man kan få svar på alt; ikke mindst det man ikke spurgte om, men som alligevel kan findes frem mellem linjerne. Jo, som mange gættede i går, er Andreas Sterup-Teper dagens portræt.

Her er hvad Andreas svarede, da han lod sig interviewe af redaktionen. Bl.a. røber han en udlængsel, der hvis han får råd, vil drage ham så langt vestpå som Thy.

Hvilken dag ser du mest frem til i december?
Den allersidste dag, det er nemlig tegn på vi kommer tættere på sommeren! J

Hvad vil du gerne spise denne dag? – og hvad vil du drikke til maden?
Kransekage og måske pagne… nej helt sikkert pagne!

Ser du julekalendere på tv? Og hvilke?
Nej, er ikke kæmpe fan af julen

Hvad ville du gøre hvis du vandt en million i lotto den 19. december?
Rejse til Thy, der har jeg sgu aldrig været

Hvad ville du skrive i et julekort til Kurt Sonne?
Du ved du er sej Kurt! Og du er verdens bedste rektor! Og måske slutte af med et: ”Glædelig jul” alt efter hvornår i december jeg sendte det

Hvilket budskab ville du bringe, hvis du kunne sende et julepostkort til hele verdens befolkning?
Skabelse er ikke kun noget gud fandt på det er også noget nogle mennesker gør på gym ret tit. Og det er rigtig sundt for dig! J

Hvem fra Morsø Gymnasium ville du invitere hvis du vandt et gavekort til en middag for to? – og hvorfor ville du vælge denne person?
Rachel, fordi hun er en spøjs eksistens som jeg nyder at filosofere med hende!

Hvad skal du lave i din juleferie?
Være sammen med mine forældre, som mange andre vel ikke skal… eller måske skal.

Hvad er dine personlige ønsker/forventninger/nytårsforsæt for 2016?
Jeg forventer at jeg fortsætter på min færd mod graduering og at jeg vil fortsætte med at nyde de dejlige mennesker der faktisk er på mors. Mit nytårsfortsæt er måske nok, ikke at leve af rugbrød  

Hvad vil du foretage dig når du ikke længere skal have din daglige gang på Morsø Gymnasium?
Desværre, bliver jeg sikkert ligesom Rasmus Borg: ender med at blive 5 år på mors… Og det vil da være trælst #HåberPåNogetAndetSelvfølgelig


Så skal der gættes på næste portræt. Og med disse hints udfordres alle følgere:

  • I visse kredse er dagens person er kendt for at gå med både livrem og seler – og livremmen strammes jævnligt
  • Udtrykket ”en halvkvædet vise” er ikke kendt af personen
  • Når man kommer tættere på personen virker hun/han fængslende på mange
  • Personen gør – i flere henseender – en personlig og aktiv indsats for at skaffe nye elever til MGY i fremtiden
  • Personen har en stor forkærlighed for Microsoft Excel
  • Personen har flere gange pådraget sig en speciel feber i dagene før 16. maj




Ingen kommentarer:

Send en kommentar