mandag den 30. november 2015

1. december

VELKOMMEN til julekalenderen 2015
December kan bringe mange ting; sneen kan vælte ned og pynte parkeringspladsen og dække den grønne plasticfodboldbane med hvidt, storme kan passere og trække tagsten af de røde tage ... og en julemand, der ligner rektor med vatskæg, kan komme forbi en fredag eftermiddag. Ingen af disse hændelser er vi dog sikre på. Kun en ting er sikker; en dag sidst i november kæmper en pedel en timelang kamp med at få et alt for bredstammet grantræ ned i en alt for lille juletræsfod. Når det lykkes, er julens komme varslet, og kaffen venter på pedelkontoret.



En ting er dog næsten lige så sikker: En julekalender der bringer gåder og gaver til de heldige og dygtige. Netop denne julekalenders første låge har du, kære følger, nu åbnet. Mærk efter inderst inde mellem tarme og indre organer! Er julestemningen ikke lidt på vej? Lad den komme, selvom fordøjelsesbesvær og tømmermænd senere kan melde sig i den nævnte kropsregion.

I morgen går det løs med den første gættekonkurrence. Vær klar når linket dukker op på skolens Facebookside, Lectio eller andre steder nissen vælger at poste ...

Konkurrencen:
For at deltage i konkurrencen skal man blot sende mail, sms eller anden besked til Per Mikkelsen (pm@morsoe-gym.dk/23614981 eller Christian Pallesen (op@morsoe-gym.dk/29469875). Husk at angive dit navn, så vi kan kontakte dig, hvis du bliver dagens vinder.
Der er pæne præmier på spil! Er de ikke købt allerede, så bliver de det ... måske i sidste øjeblik.

Du er velkommen til at kommentere og få optaget indlæg i julekalenderen.
Følg med fra starten. Der kan sagtens dukke flere nyheder og indlæg op hver dag frem til juleaften.