lørdag den 19. december 2015

20. december

Kalenderens sidste portært, Thomas Kock Vissing, er et af de mere velklædte af slagsen. Og det ses også i svarene nedenfor; millionen havner bl.a. i garderoben. Interessant er også at høre om Thomas julemiddag, der på flere punkter afviger fra hvad andre portrætter tager på bordet; kakaomælk ser vi nok ikke på mange juleborde. Og så er Thomas julebudskab til verden et af de mere tænksomme.

Hvilken dag ser du mest frem til i december?
Nok den 24 på grund af alle gaverne men ikke mindst også på grund af den fantastiske mad, juleaften er en perfekt undskyldning for dyppe chips ned i brun sovs.

Hvad vil du gerne spise denne dag? – og hvad vil du drikke til maden?
Til forret vil der være tarteletter og til hovedret en masse flæskesteg, kartofler, brune kartofler, brun sovs og selvfølgelig franske kartofler jeg kan dyppe i min brune sovs og til sidst til dessert vil der være is. Alt det skylles ned med god sodavand eller mælk og til dessert kakaomælk.

Ser du julekalendere på tv? Og hvilke?
Jeg følger desværre ikke med i julekalendere dette år, men når jeg kan ser jeg Absalons Hemmelighed, Juleønsket og Olsenbandens jul.

Hvad ville du gøre hvis du vandt en million i lotto den 19. december?
Jeg vil bruge pengene til et kørekort og så købe en autocamper og så en masse tøj til min gaderobe.

Hvad ville du skrive i et julekort til Kurt Sonne?
Kære Kurt
Det er jul det er cool og det er nu vi har fri.
Ikke mere skole og juhuu fordi.
Du har ferie, jeg har ferie og nu skal der hygges
Og al den julemad den skal tygges.
Hygge med familie og hygge med venner, ses til næste år
Og husk at denne tid er den vi aldrig glemmer.

Hvilket budskab ville du bringe, hvis du kunne sende et julepostkort til hele verdens befolkning?
Jul handler ikke om race eller religion, det handler heller ikke om at man skal holde jul. Jul handler egentlig om at man skal stoppe op og tænke over det man har og det man giver, ikke at give og få gaver, men at give og få kærlighed. Julen kan fejres på mange måder men det vi alle burde fejre er at vi har hinanden og at vi er elsket og at vi har folk vi kan elske.   

Hvem fra Morsø Gymnasium ville du invitere hvis du vandt et gavekort til en middag for to? – og hvorfor ville du vælge denne person
Hvis jeg vandt en middag for to vil jeg nok faktisk bare tage mig selv til middag og spise for to, for retterne man får plejer altid at være så små at man sagtens kunne spise to selv. Og hvem bedre at spise med og have en god tid med end en selv.

Hvad skal du lave i din juleferie?
I min juleferie skal jeg være hos min familie og holde jul men resten af ferien vil jeg nok bruge på at se en hulens masse serier og så måske en gang imellem være sammen med en ven eller to.

Hvad er dine personlige ønsker/forventninger/nytårsforsæt for 2016?
Mine ønsker for næste år er at få lidt mere struktur på min hverdag så jeg ikke bliver så stresset og så måske skulle mit nytårsforsæt være at gå lidt tidligere i seng så det ikke er svært at stå op om morgenen, men mine forventninger er at 2016 bliver et fantastik år med gode minde og hyggelige stunder.

Hvad vil du foretage dig når du ikke længere skal have din daglige gang på Morsø Gymnasium?

For at være ærlig ved jeg ikke rigtig hvad jeg skal efter gymnasiet men en ting ved jeg, det er ikke sidste gang man får mig at se. 

HUSK at sende jeres svar til Christian Pallesen (op@morsoe-gym.dk eller 2946 9875).


Ingen kommentarer:

Send en kommentar